Spørgsmål som; Hvornår regner du med, at I skal have børn? eller Skal I ikke (snart) have børn? er genkendelige for mange, der er fyldt tredive år. Og det er spørgsmål som disse den canadiske professor i filosofi (og mor til to), Christine Overall, ønsker at gøre op med i bogen Why Have Children. The Ethical Debate.
»Det er ironisk, fordi vi i den vestlige kultur forventer, at barnløse redegør for, hvorfor de har valgt ikke at få børn, når dette etisk set er det mindst risikable.«
Emnet blev aktualiseret herhjemme sidste weekend. I et indlæg i Politiken d. 13.oktober skrev forfatter og kulturskribent Leonora Christina Skov om hendes oplevelser som selvvalgt barnefri. Skov oplever, at hun gang på gang skal redegøre for sit valg.
»Når jeg befinder mig i nye sammenhænge, især kvindesammenhænge, får jeg ikke lov at være som de andre ret længe, før forhøret sætter ind,« skriver hun, og uddyber længere fremme i artiklen; »For mig er børn et lige så utopisk fravalg som at flytte til Bornholm, opdrætte kongepudler eller få mig et job i Fona. Det giver ingen mening at definere mig i forhold til nogen af delene.«
Christine Overall ønsker at debattere den forhørsretorik, som Leonora Christina Skov beskriver. Med etikken som vejviser tager Overall udgangspunkt i det risikable valg. En beslutning der har konsekvenser for samfundet opfattes som mere risikabel end en beslutning, der udelukkende påvirker én selv. At få et barn påvirker i høj grad omgivelserne. Derfor mener Overall, at forhøret skal henvendes til forældrene og ikke de barnløse.
»Det antages, at det selvfølgelig er en god ting at få børn og alligevel er det etisk set det mest risikable valg. Jeg foreslår, at den byrde, det er at retfærdiggøre sit valg, skal løftes fra dem, der har valgt barnløshed over på dem, der har valgt at få et barn. «
Mediernes fokus på graviditet og moderskab er massiv. Der findes adskillige programmer og blade om emnet, og på tabloidpressens forsider pynter danske kendisser under overskrifter som Mascha Vang har født og Mia Lyhne havde svært ved at blive gravid; for ej at forglemme kendisbørnefamilien over dem alle, kronprinseparret.
Overall mener, at medierne er med til at forstærke forestillingen om reproduktion som en selvfølgelighed:
»Der er helt sikkert budskaber i medierne om reproduktion og forældreidyl. Disse budskaber er oftest pronatalistiske, og der fokuseres aldrig på det etiske aspekt af valget om at få børn - for medierne handler det snarere om personlig livsstil. Når det kommer til mediedækningen, vil jeg også – inden for amerikansk kultur - nævne tv-programmer, som hylder familier med mange børn, som fx: 19 Kids and Counting, United Bates of America og (Jon and) Kate Plus Eight. Disse udsendelser giver indtryk af, at det er fint med mange mange børn, og det handler kun om, om man kan forsørge dem. Den effekt, det har på samfundet er irrelevant og bliver ikke skænket en tanke i disse programmer. «
Denne dyrkelse af moderrollen er problematisk for dem, der ikke har lyst til at få børn. Leonora Christina Skov skriver, at hun føler sig »en kende ugleset,« fordi hun offentligt har meldt ud, at børn ikke er noget for hende. Hun undrer sig samtidig over, at hendes livsform er »så dæmoniseret,« når hun selv er glad for sit valg.
Spørgsmålet om det lykkelige liv optager også Overall. Hun fremhæver, at ingen undersøgelser tyder på, at man bliver lykkeligere af at få børn.
»Der er masser af empiriske beviser for, at ens subjektive følelse af lykke ikke – i hvert fald i det korte løb –forstærkes, når man får børn. Jeg tror, det er vigtigere at spørge sig selv, om det at få et barn passer sammen med ens værdier. Hvad er vigtigt i mit liv og i min selvopfattelse, og hvorfor er det vigtigt? Det er sikkert mere realistisk at se på livet med børn som lykkelige øjeblikke krydret med masser af udfordringer. Desuden er det moralsk forkert at få et barn, fordi man tror, det gør en lykkelig. Fejlen ligger i at gøre barnet til genstand for ens egen lykke i stedet for at værdsætte barnet for dets egen skyld. «
I sin bog debatterer Overall flere af de misforståelser, der er forbundet med reproduktion. Hun nævner blandt andet det amerikanske udtryk Mommy gene; et udtryk der hævder, at kvinder har en genetisk trang til at få børn. Dette er noget sludder, mener hun. Årsagen til, at alle drømmer om børn, er, at vi er programmerede til det fra samfundets side. Men det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal handle på denne drift. Mennesket har utallige drifter og laster, som det er bedst ikke at udleve. For eksempel vores lyst til sukker.
»Jeg synes, det er noget vrøvl. Nogle taler også om et såkaldt forældreinstinkt. Faktum er, at vi som mennesker er i stand til vælge hvilke følelser, vi reagerer på. Og visse mennesker har ikke nogen udbredt lyst til at være forældre. Det synes logisk for mig. Der er mange måder, hvorpå man kan skabe et godt liv, og der er mange måder, hvorpå man kan have et forhold til børn. Man kan have et godt forhold til sine niecer og nevøer eller ens venners børn. Man kan være lærer, coach eller mentor for børn uden selv at have børn. Der er også mange måder, hvorpå man kan bidrage til samfundet. Vi behøver ikke alle have børn. Faktisk ville det måske være bedst, hvis flere valgte ikke at få børn eftersom klodens kapacitet snart er opbrugt. Den miljømæssige byrde, der følger med endnu et barn er enorm. Især i et forbrugssamfund som vesten. «
Hvis du, som en person uden barn, bliver bedt om at forklare dig, så burde dem med børn sandelig også stilles til ansvar!
Børn er en god ide når…
Det lyder drastisk, men det er ikke Overalls hensigt at afholde folk fra at få børn. Hun ønsker blot at debattere selvfølgeligheden ved reproduktion.
»Formålet med bogen er at overbevise læserne om, at beslutningen om at få børn i høj grad er en etisk diskussion, og ikke blot et ’personligt’, pragmatisk eller velovervejet valg. Beslutningen om at få et barn påvirker selvfølgelig den enkelte familie, men det påvirker også samfundet som helhed. Samfundet har en pligt til at sørge for uddannelse, lægehjælp og i det hele taget arbejde for det nye individ, mens han eller hun vokser op. Spørgsmålet er derfor hvordan – hvis overhovedet – er det muligt at retfærdiggøre at få et barn? Hvilke begrundelser er stærke og hvilke begrundelser er svage? Det er langt fra sikkert, at folk er vant til at stille sig selv disse spørgsmål. «
Kan du nævne nogle af de stærke og svage begrundelser?
»Jeg finder mange af de traditionelle årsager til at få børn utilstrækkelige. For eksempel, hvis man vælger at få børn på grund af pres fra familien eller kønsnormer; eller for at videreføre slægten eller sikre arvinger; eller fordi man ønsker, at der er nogen til at tage sig af en, når man bliver gammel. Jeg redegør i bogen for, hvorfor årsager som disse er utilstrækkelige. Mindre åbenlyst er det måske, hvis man vælger at få et barn, fordi man tror, det gør en lykkeligere. Efter min mening er den bedste årsag til at få børn, at man ønsker at skabe et forhold – et kærligt og støttende forhold til et individ, som i begyndelsen er afhængig, sårbar og krævende og som gradvis bliver mere uafhængig og med tiden kan fungere som mere ligevægtig i forholdet. «
Den lille forskel
Et af kapitlerne i bogen, handler om forskellen på mænd og kvinder. For der er både fysiske og psykiske forskelle, når en mand og en kvinde vælger at få et barn sammen. For det første, er det kvindens krop, der undergår forandringen, og der er stor sandsynlighed for, at graviditeten sætter fysiske spor. Dertil kommer kvindens rolle på arbejdsmarkedet, og det problematiske ved at balancere børn og karriere. Derfor betaler kvinder ifølge Overall den højeste pris, når det kommer til reproduktion.
»I den vestlige verden ligger der et stort pres på reproduktion og en generel forventning om, at folk får børn uden henblik på, om det egentlig giver mening for dem. Dertil kommer, at der er et stort pres på kvinder; der er en forestilling om, at man ikke er en rigtig kvinde, hvis ikke man har et barn. Det er vigtig, at forholde sig kritisk til denne form for socialt pres. Det er selvfølgelig muligt, at have et fuldstændig fantastisk liv uden børn. Flere og flere træffer det valg (jo længere uddannelse kvinder har, jo færre børn får de). På samme tid, så møder kvinder, der ønsker børn mange udfordringer. Det er svært for kvinder – men også mænd som gerne vil være involverede i deres børns opvækst – både at være forælder og produktiv på arbejdsmarkedet. Der er ingen formel til at håndtere disse udfordringer. Ud fra egen erfaring kan jeg blot sige, at man skal være forberedt på at arbejde hårdt.«
Det er klart, at mange vil finde Overalls argumenter provokerende. Bogen stiller spørgsmål til noget, som en stor del af verdens befolkning tager for givet. Der er heller ikke tale om fast-food-læsning, som hurtigt kan konsumeres. Why have Children. The Ethical debate er en filosofisk baseret og velargumenteret bog, der giver stof til eftertanke og diskussioner over middagsbordet. Man kan være uenig i flere af Overalls teser og sætte spørgsmålstegn ved, om hendes argumenter er forbeholdt en hel særlig (hvid?) elite, hvis børnetal i forvejen er faldene. Det og meget andet redegør Overall dog selv for og lad os slutte korrespondancen med et råd til mig, Leonora Christina Skov og alle de andre.
Hvad vil være et godt svar næste gang nogen spørger mig, om jeg snart skal have børn?
»Jeg tror, det bedste svar kunne være noget i retning af hvorfor spørger du mig om det? Hvad giver dig ret at tro, at jeg vil svare på det? og hvis vedkommende selv har børn, så burde han eller hun udfordres til at svare på, hvorfor han/hun har truffet det valg. Kan vedkommende moralsk retfærdiggøre sin beslutning? Hvis du, som en person uden barn, bliver bedt om at forklare dig, så burde dem med børn sandelig også stilles til ansvar!«