I foråret havde jeg fornøjelsen af at akkompagnere den russiske forfatter Mikhail Sjisjkin og hans højgravide kone på tværs af avenuerne i Manhattan. Anledningen var litteraturfestivalen PEN World Voices, hvor Sjisjkin var inviteret til at læse op ved åbningsarrangementet i Cooper Union. Her underholdt han kollegaer som Salman Rushdie, Earl Lovelace, Jamaica Kinkaid og de andre trehundrede tilhørere, der var dukket op den forårsaften. Sjisjkin leverede og brillerede.
Det gør han også i den på dansk nyligt udkomne Brevbogen fra forlaget Batzer & Co. Bogen er en brevudveksling mellem kæresteparret Volodjenka og Sasjenka, hvis veje skilles i en årrække, da han sendes i krig, mens hun må vente hjemme. De tidlige breve bærer præg af en ungdommelig optimisme, der aftager, efterhånden som krigens rædsler trænger sig på, og de to brevskrivere møder voksenverdenens realiteter. Brevene bliver en form for snapshots fra to meget forskellige liv, hvor nedslagene bevæger sig mellem fantasi og virkelighed. Gennem brevene skildres barndommen, de fælles minder, dagligdagen og tankerne om fremtiden. Mens Volodjenkas breve fra krigen bliver mere og mere dystre, skriver Sasjenka om det nære, hvorfra ønsket om at stifte familie står stærkest.
Sjisjkin er på hjemmebane i brevgenren, hvor den frie stil tillader alverdens finurlige betragtninger, filosofiske overvejelser og intelligente sammenligninger. Her kan narrativet sættes på standby, mens forfatteren får lov til at optræde med sproget over for læseren. For Sjisjkins sætninger er som forvandlingskugler man kan sutte på i evigheder, mens nuancerne fortsat skifter karakter. De elskendes ord til hinanden er en lang og vedvarende litterær stimulans båret af Sjisjkins sproglige hokuspokus. Følgende passage er fra et af Volodjenkas tidlige breve til sin kære Sasjka:
»Vinduet over mit hovedgærde er tæt pakket med stjerner. Og mælkevejen deler himlen midt over. Ved du hvad, det ligner en kæmpemæssig brøk. Tælleren er den ene halvdel af universet, og nævneren er den anden halvdel.«
Sjisjkin skriver til sanserne. Man lugter, føler, lytter og smager sig frem. Duftene fra haven er så »tyktflydende og mættede at de nærmest træder stofligt frem i luften«. I følgende citat skriver Sasjenka om at ligge med hovedet under vandet badekarret:
»Under vandet er der sådan en mærkelig stilhed som snarere er larm. Man kan høre alt, selv det som man ellers ikke kan høre. Men man hører alting ligesom gennem en tyk hinde. Og det er pulsen der banker højest. Jeg tænkte på at sådan her havde det nok været inde i mors mave.«
Her må man sende et skuldeklap til oversætteren Trine Søndergaard, som tydeligvis har svunget sin egen tryllestav for at få Sjisjkins magi overført til dansk.
Jeg ville ønske, at jeg havde læst Brevbogen den forårsaften i taxaen i New York. Så ville jeg have spurgt Sjisjkin, hvorfra han får inspirationen til sine historier. Han skriver, som har han selv været i krig, selv oplevet en kræftsygdom, selv mistet et barn, en forælder, en elsker. Jeg ville tale med ham om den utroskab, som stort set alle karaktererne i bogen – både mænd og kvinder – gør sig skyldige i, uden de bliver lykkeligere af det. Der bliver tænkt over, hvad det vil sige at elske. Der citeres Platon: »kærligheden er til stede i den elskende, ikke i den elskede,« og Demokrit: »kroppen er kun delelig ind til sjælen,« og Sjisjkin skriver selv på mesterlig vis om at finde sammen med den forkerte: »… du og jeg er som Fresnels spejle. To spejle som reflekterer lyset. Som er blevet forbundet med hinanden. Og i en bestemt vinkel danner de to lysstråler mørke.«
Sjisjkin er blevet sammenlignet med russiske sværvægtere som Tolstoj og Tjekhov. Anmelderne hylder ham verden over, og det er med rette. Han fortjener en plads deroppe mellem tæller og nævner.
Mikhail Sjisjkin er en af Ruslands største nulevende forfattere. Han fik især sit internationale gennembrud med romanen Venushår (Batzer & Co 2012), hvorom de danske anmeldere var svært begejstrede: »Et moderne russisk mesterværk,« skrev Kristeligt Dagblad, og Weekendavisen fulgte trop: »Med sin perfekte kombination af stil og substans kan Venushår meget vel være den bog, De har ventet på hele Deres liv.«
Titel: Brevbogen
Forfatter: Mikhail Sjisjkin
Oversætter: Trine Søndergaard
Forlag: Batzer & Co, 2013
420 sider, 298 kr