Da jeg i weekenden var forbi min lokale boghandel, så jeg en stak med genoptrykte eksemplarer af Rainer Maria Rilkes Letters to a young poet (1929). Det er en god anledning til at tage klassikeren ned fra hylden for at lade sig inspirere på ny.
I Letters to a young poet kan man læse Rilkes ti breve til den nittenårige kadet ved militærakademiet, Franz Xaver Kappus. Kappus drømmer om at skrive og søger råd hos den otte år ældre Rilke. Det fører til en længerevarende korrespondance, hvor forfatteren med stor ærlighed åbner op for sin tilgang til skrivearbejdet. Kappus – der søger kritik fra sin mentor – får besked på at se ind i sig selv i stedet for at søge svar hos omverdenen.
»This most of all: ask yourself in the most silent hour of your night: must I write? Dig into yourself for a deep answer. And if this answer rings out in assent, if you meet this solemn question with a strong, simple “I must”, then build your life in accordance with this necessity«.
Man må sige, at Rilke i høj grad lever op til sit eget råd. Han forlader både kone og barn for at få plads til skrivearbejdet, som han mener, skal prioriteres højest. Ellers kan det være ligegyldigt: »if, as I have said, one feels one could live without writing, then one shouldn’t write at all«
Det handler om at tage sig selv alvorligt. Om at lukke ørerne for kritik og styre uden om ironi. Og om ikke at forfalde til klicheer; »Don’t write love poems; avoid those forms that are too facile and ordinary«. Rilke opfordrer i stedet sin unge mentee til at skrive om hverdagen og de historier, den har at byde på.
Letters to a young poet er stærke sager for en svag sjæl. Man kan næppe undgå at lade sig inspirere af den bestemthed og målrettethed, hvormed han vejleder om stort og småt. Brevene er fortættet med lommefilosofiske råd, som går rent ind hos en rådvild læser og med over hundrede år på bagen, er det ikke så underligt, at bogen har inspireret forfattere og kunstnere gennem tiden. Fx har Dennis Hopper udtalt, at Rilkes breve gjorde det klart for ham, at han skulle »skabe«. Mon ikke det er følgende passage, der har inspireret Hr. Hopper?
»So, dear Sir, I can’t give you any advise but this: to go into yourself and see how deep the place is from which your life flows; as its source you will find the answer to the question of whether you must create. Accept that answer, just as it is given to you, without trying to interpret it. Perhaps you will discover that you are called to be an artist. Then take that destiny upon yourself, and bear it, its burden and its greatness, without ever asking what reward might come from outside«.
I øvrigt lægger Rilke ikke skjul på, hvilke bøger der har inspireret ham. Han bærer altid to bøger på sig, skriver han. Den ene er bibelen, og den anden er Niels Lyhne af danske J.P. Jacobsen. Jeg vil advokere for, at man fremover altid har Rilke inden for nærmeste rækkevidde.