Der er gået Mad Men i litteraturen
At kalde Mad Men en succes er en underdrivelse. Serien har ryddet bordet ved prisuddelinger, banet vej for utallige efterligninger og alt, hvad der kan associeres med 60’erne, er blevet trendy siden første afsnit rullede over skærmen i 2007. Således har modebranchen genoplivet den højtaljede nederdel, dikteret jakkesæt samt nyfriseret hår med sideskilning. Musikbranchen har kopieret de jazzede sangerinder og pustet liv i hele tre Broadway klassikere fra 1960’erne. Dertil kan man føje de mindre politisk korrekte tendenser som kæderygning og sjusser efter arbejdet (utroskab lader vi stå uden for, da det vist aldrig rigtigt er gået af mode).
Heller ikke litteraturen har kunne se sig upåvirket. Da Don Draper i begyndelsen af anden sæson gengav Frank O’Haras digt Mayakovsky fra samlingen Meditations in an Emergency, røg bogen ind på top 50 over mest solgte på Amazon. Det er befriende, når støvsamlende klassikere igen ryger ned fra reolen. Men et nærmere studie af seriens litterære referencer kan også bidrage til nye tolkninger. En af årsagerne til seriens popularitet er netop, at den er gennemført ned til mindste detalje. En viden om bøgerne giver derfor et dybere indblik i tiden og ikke mindst karaktererne. Det har fået en bibliotekar fra New York Public Library til at finkæmme serien for litterære referencer, og udstille et udsnit af bøgerne på stedet. Ikke alle bøger har en lige central placering i serien. Nogle gange er der tale om et flygtigt glimt af en bogreol – andre gange får et bestemt værk en særlig plads i serien. Hvem husker fx ikke kontordamernes fnisen over frække passager i Lady Chatterleys elsker?
Femte sæson af serien får efter sigende præmiere i Marts 2012. Det er næsten halvandet år efter sæson fire sluttede. Der er flere forklaringer på forsinkelsen, men den skyldes primært uenigheder blandt seriens skaber Matthew Weiner og det amerikanske kabel netværk AMC. I mellemtiden har seriens udbydere og de mange fans forsøgt at holde liv i serien med alverdens Mad Men-inspirerede gimmicks. Således kan man på seriens hjemmeside tage testen Hvilken Mad Men er du? eller foretage fiktive jobsamtaler hos Sterling Cooper Draper Pryce. Her på ATLAS mener vi dog det er mere udfordrende, at kaste sig over læsningen, der både byder på store klassikere og glemte enere, og derfor følger vi her op på den gæve bibliotekars forarbejde med en liste over litterære værker, der optræder i Mad Men.
FØRSTE SÆSON:
Rona Jaffe: The Best of everything (1958)
Bogen, som er Jaffes debut, handler om kvindefrigørelse. Den er et bud på datidens chik-lit, men opfattes også som en tidlig fortaler for kvinder på arbejdsmarkedet. I Mad Mens første sæson er det dog Don Draper, der en aften ses med bogen i hånden. Der er højst sandsynlig tale om feltarbejde til en reklamekampagne.
Ayn Rand: Atlas Shrugged (1957)
Rands filosofiske roman på 12oo sider behandler emner som fornuft, individet og kapitalismen.
Bert Cooper er den spøjse medejer af Sterling Cooper. Han er interesseret i det alternative, har kunst af Rothko hængende og benytter sig af japanske skikke. Desuden har han følgende gode råd til Don Draper: »I believe we are alike. You are a productive and reasonable man, and in the end, completely self interested«
Hvorefter han anbefaler ham at skaffe sig et eksemplar af Atlas Shrugged.
Leon Uris: Exodus (1958)
Bogen, der handler om grundlæggelsen af staten Israel, blev den største bestseller i USA siden Borte med Blæsten fra 1936. Da den smukke, jødiske forretningskvinde Rachel Menken hyrer Sterling Cooper til en reklamekampagne, tyer Draper til Exodus som lektielæsning.
D.H. Lawrence: Lady Chatterley’s Lover (1928)
Den forbudte bog. I årtier var der i flere lande forbud mod at trykke denne bog på grund af dens saftige passager og for datiden utænkelige sprogbrug. I afsnittet Good to the last drop passerer den lystigt blandt kontordamerne hos Sterling Cooper. Det er selvfølgelig den struttende Joan, der har lånt den, og trods diverse advarsler kan den (på det tidspunkt) uerfarne Peggy ikke dy sig for at snuppe eksemplaret med hjem til nærlæsning.
F. Scott Fitzgerald: Babylon Revisited and Other Stories (1960)
F. Scott Fitzgerald menes at have skrevet de ti noveller i perioden mellem 1920 og 1937. Novellerne kredser om temaer som idealisme, succes og nedture, og de blev først udgivet samlet efter hans død i 1940. Betty Draper får anbefalet novellesamlingen af en sød, ung stalddreng efter en ridetur. At hun ikke er den typiske husmor med hang til dameblade, får man bevist, da hun senere sidder i sofaen med bogen i hånde
ANDEN SÆSON:
William Faulkner: The Sound and the Fury (1929)
Faulkner regnes for en af USA’s største forfattere og som bevis, blev han tildelt Nobelprisen i litteratur i 1949. Han er kendt for sin stream of consciousness-stil, hvor alle tankestrømme dokumenteres.
I afsnittet The Jet Set er Don Draper og Pete Campbell på forretningsrejse i Californien. Her ender Don til et syret middagsselskab, hvor han havner i sengen hos den unge Joy. Hun har Faulkners roman liggende på natbordet, og skal man tro hendes eget udsagn, så kan bogen ikke hamle op med Dons præstationer på lagenet.
Frank O’Hara: Meditations in an Emergency (1957)
Denne bog er meget synlig i anden sæson, da den som en rød sløjfe optræder i både første og sidste afsnit. I første afsnit falder Don Draper i snak med en mandlig boheme-type, der netop læser O’hara. Don spørger ham, om den er god og får svaret »I don't think you'd like it«. I denne scene handler det om kontrasten mellem at være en af dem i jakkesæt (en Mad Man) og en af dem uden. Don føler sig provokeret nok til at anskaffe sig et eksemplar af bogen, hvorfra han reciterer i slutningen af afsnittet.
»Now I am quietly waiting for
the catastrophe of my personality
to seem beautiful again,
and interesting, and modern.«
Bogen frankeres herefter til en på det tidspunkt ukendt Anna Draper. Som finale på sæsonen har man valgt at låne O’haras titel.
For de interesserede er O’Hara netop oversat til dansk af Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard under titlen Til minde om mine følelser.
Katherine Ann Porter: Ship of Fools (1962)
Betty Draper ses med denne bog i hånden, efter hun i det foregående afsnit har bedt Don om at pakke sydfrugterne. Bogen kan være valgt alene på grund af dens titel, men faktum er, at Ship of Fools var en af de mest solgte bøger i 1962. Den handler om en forstyrret gruppe, der rejser fra Mexico til Europa på et tysk skib, og plottet er en allegori over nazismen.
Irving Stone: The Agony and the Ecstasy (1961)
Denne biografiske roman er baseret på Michelangelos liv. Den følger ham fra de helt unge år og frem til hans død i 1564. Om Peggy Olsens mor Kathrine er interesseret i kunst, eller om hun har andre hensigter med at vise Peggy bogen, kan man kun gisne om. Faktum er, at Peggy i anden sæson bevæger sig længere og længere væk fra den katolske kirke, som Michelangelo så smukt dekorerede.
Herman Melville: Moby Dick (1851)
Denne klassiker om Ishmael og kæmpehvalen er en af de mest centrale bøger i Amerikansk litteratur. I Mad Men hersker der dog lidt forvirring omkring bogen, som Peggy låner til sin svoger på biblioteket. Findes der en toer?: ”I was right -- there is only one book about Moby Dick”. 
TREDJE SÆSON:
David Ogilvy : Confessions of an Advertising Man (1963)
Ogilvys bog beskriver de grundlæggende principper i en moderne reklamebranche. Bogen udkom i 1963 med et oplæg på 5000 og er siden trykt i over en million eksemplarer. Den opfattes af mange som biblen inden for reklame. I tredje sæson af Mad Men går den på omgang blandt mændene hos Sterling Cooper. Roger Sterling anmelder bogen med disse ord: »It’s the book everybody writes… It should be called A Thousand Reasons I’m so Great.«
Her er det unægteligt svært ikke at trække en parallel til de tusindvis af håndbøger og selvhjælpsbøger, der dagligt synes at poppe op hos nutidens forlag.
Mary McCarthy: The Group (1963)
Romanen følger en gruppe intelligente, unge kvinder fra studentertiden og syv år frem. Den handler om kvinders kamp for at opnå andet end ægteskaber og børnepasning. At Betty Draper har svært ved at lægge bogen fra sig er forståeligt, da hun er den, der tumler mest med rollen som den perfekte husmor. Hun bliver i afsnittet The Color Blue set med bogen flere gange. Den var en bestseller i 1963.
Edward Gibbon: The History of the Decline and Fall of the Roman Empire (1776-1789)
Det er denne bog, Sally Draper læser højt for sin bedstefar Gene før sengetid. Her er der ikke tale om den typiske godnatlæsning, men tung historisk fakta. Gibbons værk udkom i seks bind og handler om det romerske riges forfald. Hans brug af kilder var uhørt for datiden, og derfor hører Gibbons mesterværk stadig under troværdig læsning. At den netop er havnet i Sallys hænder, kan - hvis man har hang til at overanalysere – ses som et hint til familien Drapers fremtid.
FJERDE SÆSON:
Ruth Benedict: The Chrysanthemum and the Sword (1946)
Benedict var amerikansk antropolog. The Chrysanthemum and the Sword er et studie til forståelse af japansk kultur og japanernes deltagelse i Anden Verdenskrig. I sæson fire af Mad Men har man navngivet et afsnit efter Benedicts studie, da der opstår et dilemma omkring samarbejdet med et japansk firma. Skal man bære nag over krigen eller takke ja til at lave reklame for Honda? Roger Sterling har stærke meninger om dette.
Carolyn Keene: The Clue of the Black Keys (1951)
Dette mysterium er del af en børnebogsserie à la den engelske serie De Fem eller de danske Jan-bøger. Sally Draper tilbringer i sæson fire flere timer på sin fars kontor, og her fordriver hun tiden med lidt krimi-light-læsning.
John le Carré: The Spy Who Came in From the Cold (1963)
The Spy Who Came in From the Cold er datidens svar på Stieg Larssons Millennium trilogi. Bogen handler om, hvordan vestlige spionagemetoder ikke stemmer overens med vestlige principper om demokrati. Trods kritik blev bogen en bestseller.
I Mad Mens sidste afsnit jonglerer Don Draper både med Annas dødsfald og et spontant frieri. Det er muligt, at le Carrés bog har haft en indflydelse på hans beslutning, da bogen omhandler temaer som morale og værdier. I hvert fald ses han med et eksemplar i dette finaleafsnit.
Der er ingen grund til at gense sæson fire på DVD endnu engang. Det er meget sjovere at fordrive tiden med bøgerne indtil marts. Og hold så øje med hvilke bøger, der bliver refereret til i næste sæson. Det gør vi. God læselyst.
Maria Marqvard Jensen @ ATLAS