Tidligere på året ønskede ATLAS alle læsere et Vonnegut forår. En ny dansk udgivelse fra den amerikanske sci-fi forfatter og samfundskritiker Kurt Vonnegut, har passende set dagens lys. Bogen En mand uden fædreland udkom kort før hans død i 2007 og er nu endelig oversat til dansk. Den samler anekdoter, tilbageblik og essays fra et Vonnegutsk liv, men mest af alt er den en opsang til alle os homo sapiens. Beklædt med ironi, satire og humor er Vonnegut i topform, når han tager temperaturen på emner som familielivet, sex, socialisme og kristendom. Han pakker heller ikke budskabet ind i cellofan, når kritikken af krigen mod olie, forurening, tobaksindustrien, og George W. Bush syder fra den spydige humanist.
»Evolutionen kan gå ad helvede til, hvis det står til mig. Hvor er vi dog en fejltagelse (…) Hør, hvorfor spilde tiden når vi alligevel sidder fast i rollen som homo sapiens? Lad os smadre hele bulen. Er der nogen der har en atombombe? Hvem har ikke en atombombe nu om dage?«
Vonnegut spilder ikke tiden i En mand uden fædreland, og bogen kan læses som en stor skideballe. Med 2. Verdenskrig i bagagen er Vonnegut forståeligt nok en mand, der bekymrer sig om planetens tilstand. Trods de alvorlige udbrud fornemmer man et glimt i øjet på sci-fi forfatteren, der blot ønskede titlen forfatter.
»Jeg blev en såkaldt science fiction-forfatter, da én eller anden besluttede at jeg var en science fiction-forfatter. Jeg ønskede ikke at blive kategoriseret sådan, så jeg spekulerede over hvad jeg havde gjort, der var så fornærmende, at jeg ikke kunne blive anerkendt som seriøs forfatter. «
De store udbrud er underholdende læsning, men de små personlige historier er bedst. Som den om ludditen Vonnegut, der foretrækker skrivemaskinen frem for computeren (en luddit er en person, der er imod alt ny teknologi). Her bliver en tur på posthuset et manifest mod emailkulturen. Ligeledes er kapitlet med Vonneguts skriveråd humoristisk, intelligent og personligt.
»Første regel: Undlad at bruge semikoloner. De er transvestitte hermafroditter der absolut intet repræsenterer. Deres eneste formål er at vise at du har en universitetsuddannelse.«
Således kan man selv lægge til og trække fra af den Vonnegutske visdom. Lad os give ordet til Andreas Kjærgaard, der har gjort denne lille perle forståelig helt derude, hvor Dannebrog svajer tungest.
Hvorfor Vonnegut?
En mand uden fædreland er den sidste bog, Vonnegut udgav. Den er samlet på et tidspunkt, hvor han er i 80'erne og kort før, han faldt ned ad en trappe i sit hjem i New York og døde. Han er på én gang både misantropisk, pessimistisk, resigneret og fuld af kampgejst, vittigheder, indfald og anekdoter. Måske kan man sige, at bogen giver én følelsen af at være i selskab med en gammel mand, der både er vis, underholdende og fundamentalt godt selskab. Hvis det absolut skal være, synes jeg Vonnegut viser os en forbilledlig måde at blive gammel på.
Jeg købte oprindelig bogen i en engelsk paperbackudgave (fra Bloomsbury) - mere eller mindre tilfældigt - og synes den var rørende og smuk på en måde som langt større og meget mere ambitiøse bøger sjældent er.
Vonnegut kommer med noget af en opsang til amerikanerne. Er det noget, du synes, danskerne mangler?
Vonnegut kritiserer efter min mening ikke specielt amerikanere, snarere menneskeheden som sådan. En af hans grundlæggende synspunkter er, at vi med vores grådighed og dumhed er i gang med at smadre planeten og ikke er villige til at se det i øjnene. Vi er som medlemmer af Anonyme Alkoholikere - vi lever en enkelt dag ad gangen. Fortjener danskere en opsang? Det synes ret klart, at vi heller ikke er villige til at gøre særlig meget for at undgå den klimakatastrofe, der måske for alvor rammer os om få år. Det er svært at se, at vi som land opfører os fremsynet eller ædelt, hverken på dette eller andre områder. Kun tåber er sikre på deres egen godhed.
Skal du udgive flere bøger? Hvis ja med hvem?
Man tjener ikke rigtig nogen penge på at udgive noget som dette her. Jeg taber måske oven i købet nogle. Det er hårdt arbejde, og man ender med noget, der kunne have været meget bedre, fordi oversættelser nærmest per definition er utilfredsstillende. Alligevel overvejer jeg nogle ting. Blandt andet Occupy Economy 101 - en kommende alternativ økonomisk grundbog af Kalle Lasn - der ugiver tidsskrifet Adbusters, og som initierede Occupy Wall Street med en emailkampagne sidste år ("September 17th. Bring tent.”).
ATLAS giver både bogen, oversættelsen og layoutet en tommelfinger op!
Kurt Vonnegut, En mand uden fædreland, oversat af Andreas Kjærgaard og Joachim von Westen. A-Office, 160 sider, ill., 229 kroner.
>På forlagets hjemmeside kan man downloade første kapitel og vinde et eksemplar af bogen